Vedtægter
Klubbens hjemsted: Blakgårdsvej 11, Voel, 8600 Silkeborg.
Hjemmehørende i Silkeborg Kommune.
Klubbens stiftelsesår: 2016
Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget krav herom.
Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar over for generalforsamlingen, herunder facilitetskort.
På generalforsamlingen vælges 5 personer til bestyrelsen, samt 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær. Kasseren kan vælges uden for bestyrelsen. Juniorerne alene, vælger 2 junior repræsentanter samt 1 suppleant. De valgte må ikke være fyldt 18 år, det år de vælges.
Der afgår hvert år, henholdsvis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 juniorrepræsentant og en 1 junior suppleant, første gang efter lodtrækning.
I tilfælde af vakance for formanden eller andet bestyrelsesmedlem, indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter indtrædelse eller supplering, konstituerer bestyrelsen sig på ny.
Suppleanter kan inddrages i bestyrelsesarbejdet og deltage i bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal primærudvalg med en formand for hver.
Genvalg kan finde sted.
- Godkendelse af referat
- Meddelelser fra formanden
- Rapport vedrørende minimum
- Økonomi
- Medlemsforhold
- Etablissement
- Stald/elevheste
- Rideaktiviteter
- Andre aktiviteter
- Eventuelt
Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal, se dog §6A. Står stemmerne lige er formandens stemme afgørende og i dennes forfald, næstformandens. For at bestyrelsesbeslutning kan vedtages, må mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne være til stede og deltage i afstemningen. Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted.
Sekretæren skriver referat efter hvert møde og dette godkendes på næstkommende bestyrelsesmøde. Alle referater gemmes digitalt.
Prokura for klubben gives til klubbens formand og næstformand, der er bemyndiget til at underskrive de dokumenter om køb, salg eller anden afhændelse samt pantsætning, som følge af generalforsamlingens beslutninger, der er truffet i medfør af lovens §11.
Der bør ikke meddeles eneprokura.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen afholdes. Tiden og stedet for generalforsamlingen skal, tillige med dagsordenen og de af bestyrelsen fremsatte forslag og indkomne forslag, slåes op på klubbens hjemmeside og andre relevante sociale medier, med mindst 3 ugers varsel.
Medlemmer over 18 år er valgbare til bestyrelsen, hvis de har betalt kontingent.
Dagsorden skal som minimum indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsen aflægger beretning
- Revideret regnskab forelægges til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter
- Valg af juniorrepræsentanter og juniorsuppleant
- Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
- Eventuelt
Generalforsamlingen træffer bestemmelse om køb, salg og anden afhændelse og pantsætning af klubbens faste ejendom, overgang til selvejende institution m.m. På generalforsamlingen vælges personer ved almindeligt flertal.
Øvrige beslutninger ved simpelt flertal, se dog §12 og §15. Afstemninger ved håndsoprækning med mindre bestyrelsen eller mindst 2 medlemmer stiller krav om skriftlig afstemning, se dog §6B og § 6C. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Ved generalforsamlingens afslutning skal der foreligge et referat fra mødet, som dirigenten skal underskrive. Det skal minimum indeholde navnene på de personer der er valgt til bestyrelsen.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Enhver ændring af lovene skal indberettes til DRF til godkendelse.
Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse, efter revision af 1 på den ordinære generalforsamling valgt revisor, der vælges for 1 år af gangen.
Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse og kan rekvireres af klubbens medlemmer.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling slåes op på klubbens hjemmeside og andre relevante sociale medier, med mindst 8 dages varsel.
Ved den første af disse generalforsamlinger, skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer.
Ved den anden generalforsamling skal opløsningen vedtages ved simpelt flertal.
Eventuelle aktiver skal tilfalde ridesportslige aktiviteter inden for distrikt 12.
Download vedtægter her