Introjagt d. 25. august

admin Nyheder 1 Comment

Går du rundt og gemmer på en indre jagtrytter?

Det er med stor glæde Jydsk Jagtrideklub og Voel og Omegns Sportsrideklub inviterer til introduktionsdag i jagtridning.

Dagen starter på Blakgårdsvej 11 kl. 10:30 til hest, hvor man får en grundig introduktion i jagtridningens regler og man vil få gode råd. Herefter rider vi afsted i samlet flok.

Vi rider ikke en lige rute, så der er mulighed for at prøve de spring man vil flere gange og der vil hele dagen være nogen til at hjælpe og komme med gode råd.

Der er ikke de store krav til hvad dig og din hest skal kunne for at deltage, så alle kan være med! Springene vil være i ponystørrelse (40-60 cm). Hestene skal være opsadlet og klar kl. 10:30 og træningen slutter omkring 12:30. Der vil efterfølgende være en let frokost i rytterstuen.

Kunne du have lyst til at prøve noget sjovt for både hest og rytter vil det glæde Jydsk Jagtrideklub og Voel og Omegns Sportsrideklub at se dig og din hest til en spændende og anderledes dag i Voel ved Silkeborg.

Comments 1

  1. Super fedt arrangement.
    Håber i laver noget lign. næste år når min 4års er blevet 5 og er lidt mere klar på at komme med ud til denne slags☺️

Skriv et svar til Dagny Primdahl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.